Pihl vinder kontrakt for Borealis i Sverige

E. Pihl & Søn A.S. har underskrevet kontrakt på 300 mio. SEK på udvidelse af plastvirksomheden Borealis’ produktionsanlæg ved Stenungsund, ca. 50 km nord for Göteborg.

22.01.2008  Pressemeddelelse

Pihl vinder kontrakt på udvidelse af Borealis’ produktionsanlæg i Sverige.

E. Pihl & Søn A.S. har underskrevet kontrakt på 300 mio. SEK på udvidelse af plastvirksomheden Borealis’ produktionsanlæg ved Stenungsund, ca. 50 km nord for Göteborg.

Udvidelsen af Borealis’ produktionsanlæg sker som følge af virksomhedens behov for at udvide sin produktion af plastgranulat til plastindustri med ca. 350.000 t/år, og Pihls entreprise omfatter et komplekst industrianlæg bestående af 10 større bygværker, diverse fundamenter, rørarbejder og belægninger på et 70.000 m2 stort anlægsområde.

Bygherrerådgiver er italienske Tecnimont SpA.

Pihls del af anlægsarbejdet for det nye produktionsanlæg skal udføres på bare 12 måneder inklusive opstartfasen. Den korte periode og vanskelige byggeforhold tæt på Borealis eksisterende produktionsanlæg stiller store krav til Pihls organisation. Ledelsen af pladsens ca. 200 håndværkere vil blive varetaget af ca. 30 funktionærer. Arbejdet vil dels blive udført af Pihls egne håndværkere, der indkvarteres lokalt, dels af svenske underleverandører.

Pihl er glade for kontrakten i Sverige, hvor virksomheden allerede udfører flere andre opgaver, blandt andet Malmö City Tunnel; og med referencer fra opførelse af komplekse produktionsanlæg rundt omkring i verden er Pihl godt rustet til opgaven i Sverige.

Yderligere oplysninger om projektet:

Projektchef Thorvald Skovgaard Petersen
E. Pihl & Søn A.S.
Nybrovej 116
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 4527 7200
Fax 4527 7100
www.pihl-as.dk

Qorlortorsuaq Vandkraftværk
Beirut Havn
Campus Skejby
Koncertsal, DR-byen
Brøndby Ny Stadion