Årsregnskab 2008
Det har driftsmæssigt været et tilfredsstillende år, hvor Pihl har realiseret den største omsætning i koncernens historie.
16. april 2009 Pressemeddelelse
Det har driftsmæssigt været et tilfredsstillende år, dog er regnskabet i væsentlig grad præget af den internationale finansuro, specielt i Island.
Største omsætning i koncernens historie
Omsætningen udgør DKK 6,5 mia., den største i koncernens 122-årige historie. Det deraf frembragte bruttoresultat på DKK 312 mio. er ligeledes tilfredsstillende, og det opnåede resultat af primær drift på DKK 151 mio. er det bedste nogensinde.
Den alvorlige situation i Island præger i væsentlig grad vort samlede resultat gennem en stor negativ post under finansielle omkostninger; men vi noterer, at vores virksomhed i Island er sund.
Vore nøgletal er derfor - med en enkelt undtagelse - tilfredsstillende og på niveau med tidligere.
Øget eksportandel
I 2008 var vi aktive i 16 lande, fra Grønland til Zanzibar, og fra Sri Lanka til USA, og samlet set udgør eksportandelen 57 %, hvilket er en mindre forøgelse i forhold til tidligere – en tendens vi forventer vil fortsætte i 2009.
I Danmark har vi udført en række tilfredsstillende projekter, i stigende grad projekter, hvor vi deltager allerede fra de tidligste projektfaser. I denne sammenhæng indgår fx det nye grønttorv ”Copenhagen Markets” i Høje-Taastrup og det første statslige OPP-projekt: Rigsarkivet.
Forventninger
En af Pihls styrker er, at koncernen ikke er afhængig af et enkelt marked, og ordrebeholdningen er således tilfredsstillende og ganske lovende for 2009. I organisationen foregår en løbende tilpasning i forhold til de opgaver, vi får betroet, og vi forventer derfor ikke væsentlige organisationsændringer.
E. Pihl & Søn A.S.
Nybrovej 116
2800 Lyngby
Tlf. 45 27 72 00
Fax 45 27 71 00
www.pihl-as.dk
Årsrapport med noter kan rekvireres hos økonomichef Anne Brown Frandsen, tlf.nr. 4527 7200.




