Godt nyt til sommer- og vinterbadere

Til sommer kan borgerne på Østerbro tage en dukkert fra en ny strand tæt på den gamle lystbådehavn i Svanemøllebugten.

Faktisk ligger det nye badested dér, hvor det legendariske "Helgoland" lå, før det blev flyttet til den nok mere kendte adresse på Amager, fordi vandet dengang ikke var så rent i Svanemøllebugten som det er i dag.

Stranden blev etableret før jul; og der skulle en del sand til - 23.000 m3 - som blev indvundet ved Vedbæk Havn og sejlet til Svanemøllen nonstop fem gange i døgnet over nogle få dage.

For at sikre den nye strand mod erosion, har Pihl desuden opført en ca. 138 meter lang pier i FSC-certificeret azobétræ. Pier'en er ved at blive fyldt med sand som gør den stabil, men den kommer også til at fungere som del af det rekreative område, hvor udsigten til Sundet kan nydes fra en bænk.

Pihl opfører strand og pier i hovedentreprise for bygherren, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. Rambøll er bygherrerådgiver, og White arkitekter A/S og Landskabsarkitekt Thing & Wainø har stået for designet.

Se billeder af det igangværende arbejde

8. januar 2010

Horten, domicil i Hellerup
DGI-byen, København
Kingston Containerterminal, Jamaica
Frederikshavn Vindmøllepark