Arbejde i Pihl
Pihls 3.600 medarbejdere har valgt Pihl af forskellige grunde. Mange er tiltrukket af vores fleksible organisation og sætter pris på det råderum, organisationen sikrer den enkelte. Andre lægger vægt på de mange muligheder for at arbejde på et af Pihls projekter i udlandet eller at indgå i et internationalt miljø på Pihls hovedkontor i Kgs. Lyngby eller i afdelingen i Vejle.
Diversitet
Pihls virke i udlandet har tilknyttet medarbejdere fra en lang række lande til virksomheden. Medarbejdere, hvis forskellige faglige og kulturelle baggrund beriger organisationen og arbejdsmiljøet og udfordrer den måde vi løser de faglige problemstillinger på.
Sociale kompetencer
Hos Pihl vægter vi de menneskelige kompetencer og respekten for den enkelte medarbejder højt. Vore opgaver kræver selvstændighed, ”drive” og indlevelsesevne for at opnå resultater og for at få de mange parter på fx en byggeplads til at fungere sammen.
Medarbejdergoder
Pihl tilbyder blandt andet sine medarbejdere pensionsordning og sundhedsforsikring.
Ansøgning
Vi er altid interesserede i at modtage uopfordrede ansøgninger fra kvalificerede ansøgere.


