|
Pihls Servicecenter leverer materiel og byggepladsservice til interne og eksterne byggepladser i Danmark og Sydsverige på almindelige markedsvilkår.
Servicecentret er den danske del af Pihls Materielafdeling, og du får den daglige ledelse og det overordnede ansvar for kransektion, materielstation og el- og smedeværksted med i alt ca. 40 medarbejdere.
Du bliver drivkraften i den faglige og forretningsmæssige udvikling af aktiviteterne og er opsøgende i forhold til nye kunder. Du får herunder ansvar for udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning.
Din erfaring og kvalifikationer
Du er formentlig ingeniør eller lignende, eventuelt suppleret med en merkantil uddannelse, og du har ledererfaring fra en entreprenør-, materieludlejnings- eller relevant servicevirksomhed inden for byggebranchen.
Som person er du resultatorienteret, kontaktskabende, har overblik og gennemslagskraft og er vant til at begå dig på flere niveauer i en organisation og du er desuden god til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt.
Pihl tilbyder
Pihl tilbyder sine medarbejdere gode løn- og ansættelsesforhold. Dit ansættelsessted er på servicecentret.
Yderligere oplysninger om stillingen
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos materielchef Niels Erik Niebuhr, telefon 4527 7200.
Ansøgning sendes til pihljob@pihl-as.dk eller til E. Pihl & Søn A.S., Nybrovej 116, 2800 Kgs.Lyngby mærket ”afdelingschef materielafdeling”.
(Læs opslaget som pdf)
|